Projekt bagrund

Emmys er en lokal café, der ønskede at styrke deres digitale tilstedeværelse og samle kundeoplevelsen på tværs af platforme.

Projektets vigtigste mål var:

  1. Online event- og bookingsystem – for at give kunder overblik over arrangementer og ledige borde, samtidig med at reducere friktionen og tidsforbruget for de ansatte, som ellers håndterede de fleste bookinger via telefon.
  2. Styrke brandidentitet og storytelling – så caféens værdier og stemning tydeligt kommunikeres gennem digitale kanaler.
  3. Skabe sammenhæng mellem platforme – så kunder oplever en integreret og intuitiv rejse, uanset om de interagerer med hjemmesiden, sociale medier eller fysiske produkter.
  4. Udvikle SoMe-strategi – som understøtter brandets visuelle og kommunikative identitet.
  5. Implementere digitalt stempelkort – der supplerer det fysiske kort og skaber øget engagement og loyalitet blandt kunderne.

Min rolle i projektet

Jeg havde bred deltagelse gennem hele projektet, med særlig fokus på UX/UI og kreativ udvikling.

Research & Analyse

  • Undersøgte konkurrenter lokalt og i andre byer for at identificere muligheder for differentiering.
  • Analyserede Emmys brand, inkl. tone-of-voice, visuel identitet og online tilstedeværelse.
  • Gennemgik kundernes anmeldelser for at kortlægge styrker og svagheder.

Dataanalyse af brugerundersøgelser

  • Behandlede og analyserede data fra interviews og observationer, så indsigt blev håndgribelig og kunne bruges til videre designbeslutninger.

Brugertests

  • Faciliteterede og analyserede brugertests af prototyper for at sikre, at navigationsstruktur, flow og indhold fungerede optimalt.

Kreativ udvikling & Design

  • Udviklede klikbare prototyper i Figma, som blev itereret på baggrund af feedback..
  • Designede websitets illustrationer, overordnede æstetik og kreative elementer, der understøtter storytelling.
  • Udarbejdede skitser, wireframes og mockups.

Process

1. Research
Projektet startede med omfattende desk research og konkurrentanalyse for at kortlægge markedet og forstå, hvor Emmys kunne skille sig ud. Kundernes anmeldelser og eksisterende data blev analyseret for at identificere styrker, svagheder og potentiale for forbedringer. Data fra interviews og observationer blev behandlet og omsat til konkret, brugbar indsigt – herunder Value Proposition Canvas, affinity mapping, segmentering og konkrete personaer.

2. Kreativ udvikling
Ud fra analysen udviklede jeg visuelle koncepter, illustrationer og overordnet æstetik, som skulle understøtte brandets storytelling. Moodboards, skitser, wireframes og mockups blev udviklet for at visualisere layout og designvalg og sikre, at de matchede målgruppens behov.

3. Development & iteration
Klikbare prototyper blev udviklet i Figma og testet gennem brugertests for at sikre, at navigation, flow og indhold fungerede intuitivt. Designet blev itereret baseret på feedback, så både funktionalitet og æstetik matchede målgruppens behov.

Resultat og reflektion

Resultatet blev en visuelt sammenhængende og funktionel digital oplevelse, der styrker Emmys brand og storytelling. Hjemmesiden er mere overskuelig, intuitiv og engagerende, med integration af online bookingsystem, stempelkort og nye sociale medier-strategier.

Projektet har givet mig værdifuld erfaring med at omsætte både desk- og field research til håndgribelig indsigt, der kan drive designbeslutninger. Jeg har styrket mine kompetencer inden for UX/UI, prototyping og kreativ designudvikling, samt lært at kombinere analytiske og kreative processer i et samlet projekt.

Særligt har jeg erfaret vigtigheden af at prioritere konkrete problemområder – som her med online booking – samtidig med at brandoplevelsen og storytelling fastholdes, hvilket skaber både funktionelle og emotionelle værdier for brugeren.

en brun farvede illustration af en lunar moth, i en alternativ stil, med stippled shading, og en sticker ligende bagrund